fotograf Amanda Thomsen
Den rigtige fotograf giver jer en god oplevelse og et fantastisk minde!

Amanda har efterhånden været heldig at være med til mange bryllupper. Og det er en lige stor og speciel oplevelse hver gang! Bryllupper er magiske og det samme er tiden på den store dag - for den flyver af sted! Gode venner og familie skal nok sørge for at få jer foreviget på et hav af billeder. Men vil I være 100% sikre på, at alt bliver fotograferet i høj kvalitet - lige fra de store øjeblikke til de små, pudsige optrin, som I ikke selv når at opdage - så benyt en professionel fotograf. Amanda sætter en ære i at dokumentere fortællingen om jeres dag professionelt og afslappet.

Hendes fokus er at lave naturlige og ærlige billeder og at fange så mange forskellige små dele af dagen - også gerne de skæve, spontane og sjove situationer - at I efterfølgende har masser af smukke billeder, som I kan genkende. Og ikke mindst en masse fotos af situationer, som er nye fordi, I ikke så dem på selve dagen.

Derfor lægger Amanda stor vægt på, at I mødes med hende inden den store dag og taler om, hvad I kunne tænke jer. Hun noterer alle jeres tanker og ønsker ned, fortæller hvad der kan lade sig gøre og giver jer måske gode idéer til fotograferingen. Vi taler også om en Plan B, hvis f.eks. vejret bliver dårligt.

Det praktiske
I får jeres bryllupsbilleder leveret på en DVD i høj opløsning, direkte klar til print. De bedste billeder bliver redigeret og kan laves om til sort/hvid. I kan også få dem online, så familie og venner kan få glæde af dem.

Og selvfølgelig står Amanda altid til rådighed med gode råd om print, størrelser, rammer eller andet.

Galleri Flere billeder på www.amandathomsen.com